Racing with Storm

The story of Storm

"First you need to finish.... " (Michael Schumacher)

Med hjelmen på  forsvinder omverdenen
Storms passion for biler begyndte allerede i hans tidligste år. Cars-filmene blev nærmest afspillet som en endeløs sløjfe, og hans kærlighed til Hotwheels-bilerne var stor. Fra en tidlig alder var det klart for Storm, at hans skæbne var forbundet med racerbanen.

Det har dog været en rejse at overbevise os forældre om hans drømme. Som forældre ønskede vi det bedste for Storm og forsøgte forskellige sportsgrene som gymnastik, tennis, svømning, parkour, motorcross, BMX og indendørs gokart. Det var dog først, da Storm sad bag rattet i en rigtig gokart på den udendørs bane i Lockarp, at han med en glød i øjnene erklærede: "Det her er min sport."

Sporten har ikke kun givet Storm en hobby; den har givet ham en identitet. Mellemtrinnet i folkeskolen var en udfordring, præget af dårlig trivsel og svære sociale forhold. Men på racerbanen kan Storm være sig selv. Her finder han ligesindede, skaber venskaber og føler sig accepteret for den person, han er. Med hjelmen på forsvinder omverdenen, og det er bare Storm og hans gokart, der suser afsted med høj fart.

Et afgørende skridt på Storms rejse er samarbejdet med TAR Racing Team, hvor træneren Thomas Andersson har set det klare potentiale i Storm. Med mange års erfaring i racer-verdenen har Thomas bemærket Storms naturlige instinkt og store talent. Storm har i den seneste sæson udviklet sig markant gennem utallige timer på banen og deltagelse i forskellige løb, herunder SKCC-serien.

Nu er Storm klar til at tage skridtet til næste niveau og deltage fuldt ud i SKCC, træningslejre, svenske mesterskaber og andre store begivenheder i 2024. 

Storms passion strækker sig også ud over racerbanen. Som er inkarneret Lamborghini-fan og med Lewis Hamilton som idol er hans værelse prydet med billeder af biler, Hotwheels og LEGO Speed Champion. Når han ikke er i skole eller på racerbanen, finder man ham ofte foran PlayStation-rattet, hvor han fortsætter med at køre racerløb og nærer sin kærlighed til fart og biler.